UDSTIKKER

Handling Udstikker - Indhenter III:


År 2014.

En mand findes halshugget i Hornbæk Plantage, og politiet står uden konkrete spor. Drabet minder om afstraffelsesmetoder i Mellemøsten, men der er ingen hjælp at hente hos efterretningstjenesterne. PET har travlt med at afværge nye terrorangreb i København, og FE forbereder Flyvevåbnets missioner i Irak og koncentrerer sig om Islamisk Stat. Og politiet har mandskabsproblemer, overarbejdstimerne hober sig op.


Samtidig er arbejdsløse Annesofie Gundelach i økonomiske vanskeligheder og skal bestå komplicerede tests for at blive indhenter. Hendes døtre må klare sig selv og har tilsyneladende rodet sig ud i noget snavs.


Eftersøgte Lukas Fisker meldes dræbt i det borgerkrigsramte Syrien - manden, som har myrdet seks junkier i Danmark og et ukendt antal nazistiske krigsforbrydere i Europa. Nyheden om snigskyttens død bringer indgroede hemmeligheder op til overfladen, og alt kommer i spil, da Annesofie og eksdrabschef John Milner atter hvirvles ind i nye og gamle mord.


Locations: DK, Israel og Syrien.

Anmeldelser længere nede.

Lektørudtalelse:



Udstikker / forfatter: Morten Buschmann.

Redaktør:

Charlotte Levin. 276 sider. - (Indhenter III)


Kort om bogen:

Der er action i luften og smæk for skillingen i tredje del af serien om den handlekraftige

agent Lukas Fisker. For læsere af højaktuelle spændingsbøger, viI

denne appellere til både den kvindelige og mandlige læser.


Beskrivelse:

Buschmann (f. 1964) er uddannet journalist og har tidligere arbejdet i bl.a.

DR og Forsvarskommandoen. Med Indhenter og Medløber skabte han et spændingsunivers centeret omkring advokaten Annesofie Gundelach og den hemmelige agent Lukas, og nu er tredje del så klar i serien om det umage par.

Gundelach er blevet arbejdsløs og arbejder stædigt for at blive optaget som Indhenter hos Forsvarets Efterretningstjeneste. En svær opgave.


Fundet af et voldsomt mishandlet lig kaster mistanken mod den mystiske Lukas Fisker, men da han meldes dræbt i Syrien, er politiet på bar bund.


Vurdering:

Som i sine tidligere bøger har Buschmann fint styr på handlingen, som virker plausibel og nærmest filmisk i sin eksekvering.

Bogen er let at læse og med et veldisponeret indhold af action, erotik og humor, placerer den sig som en af de bedre bøger i genren.



Anmeldelse.

Christina Sejer Pedersen, Aarhus:


Udstikker begynder som en dansk version af Mission Impossible for en midaldrende kvinde Annesofie. Hvordan løser man en opgave, når man er kommet i spionlære? Hæsblæsende, uelegant og kluntet.

Ni år er gået siden Lucas trådte ind i Annesofies liv og forandrede det, og nu er han tilbage?

Liget af en “Lukas Fisker” er fundet - betyder det at “Narkomansnigskytten” er død og sagen lukket?

Ulrik Hansen findes i skoven dræbt og gennembanket. Kan dansk politi finde morderen? Ny efterforsker Gitte Frederiksen præsenteres og følges igennem flere sager. Endnu flere løse tråde bindes og opstår i endnu en spændfyldt spændings roman af Morten Buschmann. Med indsigt i dansk efterretning, militærarbejdsformer og politik spindes historien i tidens Danmark bag kulissen. 


Hvorfor ønsker Annesofie af blive indhenter i en alder af 42 og hvordan foregår udvælgelsen? Hvor meget “cover up” foregår der i medierne?

Bogen giver svar og flere spørgsmål, krydret med tør mandehumor på bedste danske vis med internationalt islæt. Historie, fortid og personligheder gennemvæder fortællingen og giver den dybde. Men der er mange “spin offs” undervejs, små historier samt nye og gamle personligheder får plads. Ind i mellem vil jeg gerne høre mere om Lucas og Annesofie - men det er, som om jeg kun får brudstykker, og puslespillet, som er historiens røde tråd, forsvinder lidt i det store persongalleri og sidehistorier, som ind i mellem virker lidt unødvendige.

Serien er en vanedannende mundfuld af spænding, drama, krimi og erotik, med et drys kærlighed, fortalt i gennem krig, historie, familiehistorie og politik. Læs den for søren!  Jeg skal i gang med den næste.


NB - må sige: Wow! Hotte scener! Virkelig godt beskrevet! Endelig troværdig detaljeret sex, hvor man tænker det kunne være beskrevet af en kvinde, eller en der ved, hvad der virker. Det er ikke så tit, det forekommer i bøger. Fedt!

Udstikker er oprindelig en betegnelse i Forsvaret vedr. personale-administratorer.

Men i dokumenter-romanen bruges betegnelsen i en noget mere spændende sammenhæng.


Anmeldelse. Indhenter 1, 2 og 3.


Ginie, bogblogger.


Jeg synes det er en fin serie, spænding og humor i skøn forening. Personerne er komplekse men interessante.

Først blev jeg noget forvirret af at der er navne på virkelige politikere og virkelige hændelser puttet ind i en bog med fiktion. Det forstyrrede mig men på den anden side var det egentlig også meget rart, for så var der ikke det samme arbejde i at huske, hvem de hørte sammen med, og hvilken funktion de havde i bogen.

Jeg har denne gang benyttet mig af, en gang imellem, også at lytte fremfor at læse - afhængig af hvad mine dage ellers bød på. Begge dele kan anbefales. Dog tænker jeg at det for mig var en fordel at læse den første fremfor at høre den, da der præsenteres mange personer, og jeg husker det altså bare bedre, når jeg ser det på skrift.

Måske (for mig.. en middelalderen kone (ha ha)) lige lange sexbeskrivelser nok, men det kan klares med lidt skimmelæsning, og samtidig har de også betydning for beskrivelsen af personerne i bogen. I den tredie mistede jeg lidt fokus, så der var det en fordel for mig at høre resten. Der gik også ferie i den, og mange andre ting bød sig.

Der er flere bøger i serien. Jeg tænker, at jeg snupper nogle flere aftener sammen med persongalleriet i Indhenter. Det er som om serien og personerne vokser... man får faktisk også lidt lyst til at tjekke op på fakta. Der kan være hændelser, som man måske ikke ved så meget om i virkeligheden.

Skarpe spørgsmål fra læsere:


Du skriver thrillere, men jeg læser jo aldrig gysere?

- Bøgerne er ikke gysere - ej heller proppet med splatterdrab på kvinder.

Bøgerne er mere i stil med den britiske thriller-forfatter John le Carré. Dog foregår mine dokumentar-romaner i nutiden, og der er mere action end i Carrés glimrende bøger.


Kan man læse en af dine bøger - uden at have læst de andre?

- Selvfølgelig, alle hovedtræk bliver forklaret i hver af de seks romaner.


Du skriver altid om realistiske plots, hvorfor?

- Fordi jeg synes at plots skal kunne ske i virkeligheden. Alt for mange krimier sløser med plottet, og springer over hvor gærdet er lavest for at få enderne til at O-P op.  Min drøm er, at de fagfolk hvis arbejde jeg skriver om, ikke straks ligger bøgerne fra sig pgr.a utroværdig handling.


Bruger du redaktører?

- Jo, selvfølgelig. Altid! Både akademikere plus en yderst blandet skare af læsere får manuskripterne inden udgivelse.



Hvad er forskellen på krimier og thrillere?

- Krimiers omdrejningspunkt er gåden. Hovedpersonerne er altid politifolk og journalister. Thrillere kommer længere ud i krogene.

Jeg undgår de sædvanlige journalister, men politi er da med. Thrillere beskæftiger sig også med politik, og hvorfor politiske alliancer med udlandet, gør, at staten bliver nødt til at foretage sig ting i det skjulte. Realpolitik. En smule ulovligt men i rigets interesse.

I krimier vinder politiet altid. Det er ikke min erfaring, at politiet altid kan knægte efterretningstjenesterne.



Vil du afsløre dine kilder eller hjælpere?

- Jeg har kilder i politi, Forsvaret, Centraladministrationen, politik etc. Og vil ALDRIG nogensinde oplyse noget som helst om dem.

"Kildebeskyttelse" kaldes det, og den er hellig for mig.


Hvad er der så særligt ved Forsvarets Efterretningstjeneste?

- Vi véd det meste om, hvad der foregår i det danske samfund. Men meget, meget LIDT om FE. Ud over, at de har annonceret efter ... indhentere og IT-eksperter/hackere til Cyberakademiet.

Plus FE-sagen, der begyndte i 2020.

Der kom bidder frem om, hvad FE laver, men hvad FE selv oplyste, var - ifølge mine kilder - ren og skær spin.

At fx USA's NSA lytter med, har man vidst i mange mange år. Det bliver spændende at opleve, om vi nogensinde får at vide, hvad sagen reelt går ud på. Jeg undersøger fortsat ...

Nogle svar kan du finde i mine bøger.


MVH

Morten

Kapitel Udstikker.

 

Tirsdag 2. september.

Hornbæk Plantage, Hundeskovene


Omtrent en times løbetur har revet godt op i hals og lunger, og han har en irriterende stikkende smerte i sin højre balle og baglår. Måneder er gået med forretninger rundt om i Mellemøsten, og det har udelukket ham fra at komme ud og løbe sine daglige 15 kilometer. Lange møder i tomgang fulgt af lange nætters druk har holdt ham inden døre på luksushotellerne – tynget ned under dejlige dyner og hotellernes overdådige morgenmadsservice på værelserne. 10 kilo tungere? Men dog med en flere tons tungere bankkonto, oplyser MobilePay. Nu er han hjemme, og alt er godt. De seneste par dage har han kunnet indånde den rene og støvfrie luft på sin sædvanlige rute rundt i Hornbæk Plantage.


– Til vands, til lands og på sprut, og om natten inde i smidige, smukke ludere. Hvis du forstår sådan en lille én, griner han for sig selv. Mortensen er sjov at rejse med.

Der stod altid velskabte præmier klar efter forhandlingerne, smiler han selvtilfreds og ser op på træerne. Solen trænger sig ind mellem fugtige grene i smalle striber, og han pruster og puster videre hen ad stien og forsøger at ignorere smerterne. Han får øje på en stabel træstammer, bremser op og lægger højre ben op på brændestablen. Strækker ben og arme og skærer ansigt.


– Av for helvede. Ikke hensigtsmæssigt at …

– Plopf!

Træsplinter slår op millimeter fra højre side af ansigtet, han drejer hovedet, ser, at en person har kurs direkte imod ham, iført sort elefanthue, sort løbedragt og med noget gråt aflangt i sin ene hånd. Hvad fanden har den nar gang i? Det kan da ikke …

– Plopf!

Han får et slag ind på højre albue og giver sig til at spurte ad stien ind i skoven. Synet på højre øje føles grumset, han tager sig til albuen og ser blod på fingrene. Skyder den psykopat med … med lyddæmper? Skridt bagude, skytten løber efter. Shit! Ikke kigge bagud, ikke glide og styrte nu. Hvad nu? Noget bevæger sig ude til højre derovre bag et træ. Et dyr? Et menneske? Ikke tænke, videre, videre. Hvorfor er de mænd her? Han svinger til venstre ned ad en anden sti, løber i zigzag, men må lige tjekke. Jo, psykopaten hænger på endnu, men nu har han lidt sværere ved at ramme. Hvorfor skyder han? Det er ikke retfærdigt! Han fokuserer på sine ben, længere skridt, længere skridt for fanden! Husker, at om lidt kommer der vist en lysning. Forleden stod der nogle kommunale, oppegående patienter og rodede med noget, og er det ikke en motor, der kør…

– Plopf!


Shit! Men heldigvis en forbier. Skal jeg tage chancen og stoppe op og smadre ham? David og jeg tævede engang et par lommetyve i Riyadh, men de var ikke bevæbnede. Det er en motor, han kan skimte noget gult og blod, der drypper fra armen. Bagude har idioten vist også problemer, han hvæser og gisper efter vejret. Han har skudt tre gange, så må der være tre patroner i magasinet. Mindst. Løber ujævnt for at gøre målet mindre, og ... yes, der er gravkoen fra forleden! Pulsen dunker, sved render ned i øjnene, luft, luft, luft! Balle og lår gør ondt, og armen … alt føles, som om det gør ondt. Han stopper og gør et abrupt spring til højre ind på skovbunden, dukker sig, løber foroverbøjet, retter op og sætter sidste spurt ind mellem flokke af nyplantede træer, maser sig igennem, grenene river og flår i bukserne, han springer over et vandløb, men for kort, lander i muddervand, men kommer op. Løbeskoene føles våde og glatte, han er flad nu, men motorrumlen giver energi. Der må være nogle stærke arbejdere … de vil hjælpe mig, tænker han, og da han tydeligt kan se gravkoen, skriger han:

– Hjælp, hjælp, hjælp mig nu, for fanden! Han … han har en pistol!

Tættere på kan han skimte en skygge inde i førerhuset, som hiver i nogle håndtag mellem sine ben. Et lysglimt blænder ham, smerte skærer op gennem nakken, hovedet ryger bagover, og han er stoppet med at tænke, inden kroppen rammer jorden.